Beskrivelse
Denne klinge er lavet af Henry Hilden, en af Sveriges dygtigste bladsmede, det er Damask Stål Henry har brugt til den her klinge.
Det er en af de flotteste klinger Henry har lavet, mønstret i stålet er helt unikt.
Skæftet består af et helt fantastisk stykke stabiliseret hvid mammut stødtand, med sarte lys brune nuancer i, 2 stk 1,5mm skiver sølv, 4 skive 0,7mm sølv 925 skiver.
Sådan et stykke Mammut som jeg har brugt er meget sjældne at se. der findes kun meget få i verden i denne nuance.
Front og bagholk er i 1mm sølv 925, der er loddet en 1mm sølvplade på frontholken, som går ud på klingen som en dekoration, både front og bagholk er der lavet en dekoration på, i form af små, små hulninger som er banket ned i sølvet.
Fornt og bagholk samt de to skiver 1,5mm sølv er oxyderet. De 4 0,7mm sølv skiver står blanke.
Der er lavet filwork i alle sølv skiverne.
Skeden er kernelæder Saddel Tan, med en stor sølv ring i toppen af skeden som jeg har mønsterbanket, den er også oxyderet, samt en lille drejet kugle af sølv 925 i bunden af skeden, som står blank.
En meget unik, smuk, eksklusiv og elegant kniv, hvor de allerfineste og mest eksklusiv materialer er brugt, i en klasse helt helt for sig selv.













